Wiadomosci z frontu...

[Gość: jarek]

1. 35 czlonkow Al-Kajdy przed sadem w Mediolanie, miedzy nimi tez Imam z Meczetu Via Jenner Abu Imad.
2. Palestynczyk Shabi Mahommed Mustafa A opowiada przed sadem niemieckim o organizacji Al-Kajda w BRD - prawdziwy raj dla Arabskich reroristow.
3. Bedzie opublikowana lista 50 tys bylych wspolpracownikow STASI - moze znajdziemy tam tych Arabow z Solidarnosci.

Zanim Mirmil mnie oskarzy o klamstwo sobie pozwole mu podam , ze te wszystki wiadomosci wyczytalem na telegazecie "Mediaset" o godzinie 17.56, strony 139, 765-5/5.

[fredzio54]

Takie cos Araby u Walesy w Solidarnosc ? Polska juz zginela !
tfu j !

[Gość: jarek]

Moze w koncu sie dowiedziemy, kto demokratyczna Polske chcial zniszczyc.

[wesoly3]

Gość portalu: jarek napisał(a):
> 3. Bedzie opublikowana lista 50 tys bylych wspolpracownikow STASI - moze
znajdz
> iemy tam tych Arabow z Solidarnosci.

a ja jestem pewien, ze zydow tam mnostwo znajdziemy

[Gość: jarek]

Czyzby Zydow w DDR bylo az 50 tys?

Cos mi sie wydaje ,ze ktos te ostatnie 3 nowiny bierze jako osobista porazke, dla mnie jest to zwycienstwo i to ze sie poda nazwiska zdrajcow zydowskich, daje mi jeszcze wiecej powodu do radosci.

Czyzby koniec premiera ANP.

[Gość: jarek]

M.O., ABU MAZEN MINACCIA DIMISSIONI
Potrebbe lasciare governo palestinese
Dopo che il Consiglio centrale di Al
Fatah ha respinto le dimissioni presen-
tate dal premier palestinese Abu Mazen
dalla principale organizzazione politi-
ca palestinese, ora, secondo fonti in-
terne, Abu Mazen -in difficolt? per le
accuse di non essere riuscito a ottene-
re da Israele un consistente rilascio
di prigionieri dopo la tregua decisa
dai gruppi armati palestinesi- "minac-
cia di rassegnare le dimissioni dalla
stessa carica di premier".

Komentarz znanego Krakowskiego Araba.

[Gość: jarek]

Pisz w języku, jaki znasz, analfabeto...
Autor: Gość: Bnadem IP: *.crowley.pl

Komendant Bnaden rozkazal!!!!

[Gość: jarek]

ość portalu: jarek napisał(a):

> Zanim oni nas wszystkich zakolonizuja.
> Jak tylko skoncza w Sudanie, to sie do nas wezma.


Za Izrael - nie; za ciebie - daj Boże...

Do kolegow z Malmoe.

[Gość: jarek]

Jak mozna z poniszego artykulu wywiesc, nowe dunskie prawo o malzenstwach falszywych zaczyna funkcjonowac.

Danske indvandrere henter ?gtef?llen i EU


Efter stramningen af udl?ndingeloven finder indvandrere nu i stigende grad ?gtef?ller i deres egne milj?er i Danmark og EU - i stedet for i deres hjemlande. Nye tal viser styrtdyk i antallet af gifterm?l, hvor dansktyrkere og danskpakistanere henter ?gtef?ller i hjemlandet.



Af Henrik Kaufholz



Indvandrere gifter sig stadig med deres egne. Nu finder de blot deres mand eller kone i danske indvandrerkredse eller i et andet EU-land med mange indvandrere, siger iagttagere i indvandrermilj?et p? baggrund af helt nye tal fra Danmarks Statistik.

Dramatisk fald
Tallene viser, at indvandrere ikke l?ngere henter ?gtef?ller i deres hjemlande, og at antallet af ?gteskaber, hvor den ene part kommer derfra, styrtdykkede, da stramningerne i udl?ndingeloven tr?dte i kraft 1. juli sidste ?r.

I f?rste halv?r af 2002 blev der holdt 346 bryllupper, hvor den ene part kom fra Tyrkiet. I andet halv?r var det kun 31. Fra de tre baltiske lande faldt antallet af brude og brudgomme fra 77 til 18, fra Pakistan fra 126 til 7, fra Thailand fra 194 til 27 og fra USA fra 76 til 23.

Stigning i antal vielser
Derimod steg antallet af vielser, hvor den ene part kom fra et af de 14 andre EU-lande fra 413 til 472. Det samme g?lder Norge og Island, der heller ikke er omfattet af stramningerne i udl?ndingeloven.

Det fremg?r af en s?rk?rsel af vielsesstatistikken, som Danmarks Statistik har foretaget for Politiken.

Haarder tilfreds
Integrationsminister Bertel Haarder (V) er tilfreds med udviklingen:

?Vi ville is?r bremse de arrangerede ?gteskaber med ganske unge og tvangs?gteskaberne. Tallene tyder p?, at det har virket, som det skulle?.

'Haarder har ikke ret'
Men Manu Sareen, der er af indisk afstamning og arbejder som etnisk konsulent ved D?gnkontakten i K?benhavn, er ikke s? sikker p?, at integrationsministeren har ret:

?Den nyeste tendens er at se sig om i lande, der ikke er ramt af stramningerne af udl?ndingeloven. Tyrkiske indvandrere kigger sig typisk om i Berlin, indiske og pakistanske i Storbritannien og marokkanske i Frankrig?, siger Sareen, hvis s?ster har fundet sin mand i London.

Mange finder dem i danske kommuner
Mange finder dem dog lidt t?ttere p?, nemlig blandt andre indvandrere i Danmark.

?I ?r har vi kun haft fem indvandrere, der hentede deres ?gtef?ller i deres hjemlande?, siger Ish?js borgmester, Ole Bj?rstorp (S).

?Det betyder ikke, at de ikke gifter sig med nogen fra deres egne kredse. De finder dem blot i andre danske kommuner. Den slags vielser har vi haft mere end 60 af i ?r?.

Radikale: Tendensen er ikke v?k
Den radikale indvandrerordf?rer, Elsebeth Gerner Nielsen, tvivler ogs?:

?Det hele bliver jo ikke bedre af, at de arrangerede ?gteskaber er med unge fra EU end fra de p?g?ldende indvandreres hjemlande. Der er stor sandsynlighed for, at disse ?gteskaber er lige s? arrangerede?.

Haarder: Intet problem
Bertel Haarder har dog ?ingen problemer med?, at unge indvandrere gifter sig med unge opvokset i Danmark eller andre EU-lande.

?Vi ved fra unders?gelser, at for eksempel b?rn af tyrkere, der er vokset op her, klarer sig udm?rket. Problemerne opst?r is?r med b?rn af familiesammenf?rte ?gtepar?.

Do kolegow z malmoe.

[Gość: jarek]

Jak tak dalej pojdzie, to polizja dunska bedzie roznosic cukierni aby przekonac mlodziez musulmanska o nieoplacalnosci przestepstw.

N?rpoliti kan tackle unge indvandrere

Af Line Holm Nielsen
Kriminelle unge med indvandrerbaggrund har prim?rt respekt for betjente, de kan s?tte navn og ansigt p?. Derfor er mere n?rpoliti vejen frem, mener b?de forskere og politiet selv.


En betjent, der rutinem?ssigt g?r patrulje til fods og er p? fornavn med alle, er m?ske ikke det mest skr?mmende v?ben, politiet kan benytte. Men han kan noget, som andre i politiet ikke kan: Nemlig vinde respekt og tillid hos unge med indvandrerbaggrund.

Hos n?rpolitiet i nogle af de beboelsesomr?der, som har den st?rste koncentration af indvandrerfamilier, er man overraskende fortr?stningsfuld, n?r det kommer til arbejdet med de unge. Berlingske Tidende har talt med n?rpolitiet i ?rhus, Ish?j, Karlebo, Herlev og Odense, og alle melder om et fornuftigt forhold mellem n?rpoliti og unge med anden etnisk baggrund.

?Det er blevet v?sentligt bedre. Forholdene er efterh?nden t?lelige for alle parter,? siger vicepolitikommiss?r Palle Blak Pedersen, leder af n?rpolitiet i Ish?j.

?Der er blevet opbygget en gensidig respekt. N?r vi m?der dem i omr?det, s? giver vi h?nd. Vi forlanger, at de respekterer os, men vi taler ogs? p?nt og ordentligt til dem,? siger Palle Blak Pedersen.

Selvom de unge med anden etnisk baggrund alle steder fylder godt i kriminalitetsstatistikkerne for vold, h?rv?rk og tyverier, s? fors?ger n?rpolitiet at holde problemerne nede ved at samarbejde med de sociale myndigheder. Og de lokale betjente har efterh?nden s? godt et kendskab til de unge m?nd, at de kan inddrage familierne og s?rge for, at uvaner ikke forplanter sig til yngre s?skende:

?Det er vigtigt, at der er tiltag, der r?kker ud over, at de bare bliver skrevet, n?r de lavet et butikstyveri. Og at de skal st? til regnskab over for en politimand, som de kender,? siger vicekriminalkommiss?r Allan Aarslev, leder af Ungdomsgruppen i ?rhus.

I ?jenh?jde

Vurderingerne fra n?rpolitiet ude i landet bakkes op af konklusionerne i rapporten ?Konflikt p? gadeplan? fra Center for Ungdomsforskning ved Roskilde Universitetscenter, der udkom for nylig. I rapporten anbefales det, at n?rpolitiet styrkes. Medforfatter til rapporten, antropolog Susanne Branner Jespersen, siger, at n?rpolitiet netop er en af de instanser ved politiet, som tackler de unge med anden etnisk baggrund bedst.

?N?rpolitiet er i ?jenh?jde med de unge og kender deres familiebaggrund og omgangsform, s? de lader sig ikke provokere af den attitude, som mange unge fra etniske minoriteter har til politiet. Og de unge har respekt for dem, fordi de m?der dem dagligt p? en uformel m?de. Andre betjente m?der de kun i ansp?ndte situationer og har derfor et konfliktfyldt forhold til dem,? siger Susanne Branner Jespersen, som mener, at n?rpolitiets arbejde kan v?re med til at bl?de op p? det ellers sp?ndte og negative forhold mellem politi og de unge fra minoritesgrupperne.

N?rpolitiet i sin nuv?rende form har kun eksisteret siden slutningen af 1990erne, hvor man begyndte at samarbejde med sociale myndigheder og fritidstilbud i lokalomr?derne for at forebygge kriminalitet. Erfaringer fra bl.a Sverige viser, at det kan tage op til otte ?r, f?r resultaterne af n?rpolitiets arbejde viser sig i praksis.